Sumatra

 

Den 6. januar 2005 rejste vi på ferie til Sumatra, det var ikke uden overvejelser at vi tog af sted, eftersom jordskælvet den 26.12.2004 udløste sunamien og stor katastrofen i Asien. Efter en del ringen frem og tilbage med vores rejseselskab Marco Polo, fik vi beskeden om at de steder vi skulle besøge ikke var berørte af situationen – samt at vi ikke ville være i vejen.

Dag 1. Den 7. januar landede vi i Medan lufthavn rigtig spændte på hvordan Sumatra så ud – var det som vi forventede – ville vi se orangutanger – hvordan mon der så ud ved Toba Lake ……!

Vi havde arrangeret en guide samt en chauffør der skulle bringe os fra Medan til Padang i løbet af de næste 8 dage. Vores guide tog imod os i lufthavnen og vi blev kørt til vores hotel – den første opdagelse vi gjorde var at Medan der kun var en lille rød plet på kortet faktisk er en by en 1,9 mill. mennesker – der var knallerter, små busser, cykler, biler og mennesker i en kæmpe forvirring. Men vi fandt hotellet og vi fik set lidt af byen.

Dag 2. Et af vores ønsker ved at tage til Sumatra var at det er et af de to steder i verden som der stadig har orangutanger  i verden. Vi havde set dem på Borneo da vi var der -og ja vi er fascineret af dem – de skal bare ses i den vilde natur! Vi glædede os rigtig meget til gensynet – og ville vi mon se nogle orangutanger?

Vi vidste at Bohorok havde været udsat for et kæmpe skybrud hvor jord fra bjergene var styrtet ned og havde forårsaget en “flodbølge” der havde taget alt med sig i langs floden og ødelagt huse m.m. Så vi var klar over at det vi skulle se ikke var som de fine hjemmesider vi så hjemmefra – MEN alligevel blev vi overrasket over hvor mange kræfter vand det har, det hotel som turisterne de plejede at bo på var fuldstændigt ødelagt, regeringen gav tilskud til dem der havde huse der lå 2 meter over floden – men alle dem hvis hjem var skyllet væk der lå over var der ingen ting til. Orangutangerne var der heldigvis ikke sket noget med, men den organisation som passede dem var nu skrumpet ind til under 10 mennesker og tilskud m.m. var stoppet.

Vi kom for sent til morgenfodringen og måtte i stedet købe os en lokal guide der ikke lovede spor håb om at se orangutanger med ville gerne lede med os i 2 timer (så mente han ikke vi kunne holde til mere) vi gik af sted ind i junglen op op…. vi fik mange ting af vide undervejs af ham gummitræer, kæmpe myre, sommerfugle, diverse forskellige træarter og historien om hvordan det gik til ved jordskredet. -OG pludselig hang hun der med sin unge hængende om det ene ben – og det eneste hun ventede på var at blive fotograferet! Vi spurgte selvfølgelig straks om hvad de havde betalt hende for det!

Da vi kom tilbage til Medan var vi inde og se en krokodillefarm, egentlig ville vi ikke se den, men vores guide ville så gerne vise os den. Stedet var en zoo så krokodillerne blev ikke brugt til skind, der var utrolig mange på ikke ret meget plads.

Dag 3 og 4. Vi forlod hotellet om morgenen og startede med en rundtur i Medan hvor vi så forskellige bygninger. Efter rundturen i byen kørte vi efter vores næste mål Toba Lake som er en lille ø der ligger i et kæmpe gammelt vulkankrater. På vejen så vi plantager med kaffe, oliepalmer, chili, peber og mange andre spændende ting.

-og pludselig var vi ved Toba Lake – Samoir Island, smukt – smuk og smukt!

Dag 5: Vi forlod den smukke ø Samosir og Toba Lake om morgenen, vores næste bestemmelsessted var Bukittingi, undervejs var der tid til at besøge forskellige steder:

Dag 6 – 7 – 8 Bukittingi er et meget flot og smukt landskab, der er rismarker, risterrasser, bjerge, kæmpe kløfter og en masse andre spændende ting at se på!

Vi er meget glade for at have fået lov til at se Sumatra og møde dens befolkning, vi havde en rigtig god tur og lærte en masse om befolkningen, religion, natur og planter og mødte en masse imødekommende mennesker på turen. På linket her kan du se billeder fra Sumatra

 Posted by at 17:48